Vil du arbejde med international politik i Søfartsstyrelsen?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi leder efter en kollega der har lyst til at koordinere det internationale arbejde i Søfartsstyrelsens politiske afdeling og som har mod på at fungere som sparringspartner for kollegaerne i teamet. Hvis du derudover har politisk tæft, er god til at analysere og formidle komplekse problemstillinger og har blik for den internationale søfarts- og erhvervspolitiske dagsorden, så er det dig, vi leder efter.

Om jobbet

Du bliver en del af Maritim Erhvervs- og Vækstpolitik, hvor vi arbejder med at understøtte væksten i Det Blå Danmark gennem stabile rammevilkår, idé- og politikudvikling, analyser og internationalt samarbejde.

Du bliver en del af det internationale team, hvor vi arbejder med forberedelse af international mødeaktivitet, politikudvikling og udarbejdelse af analyser mv. Kontorets internationale arbejde omfatter en lang række samarbejder med tredje lande, herunder fx USA, Sydkorea og Singapore, ligesom vi deltager i arbejdet i en række multilaterale fora som FN, IMO, OECD osv. Kontoret er også ansvarlig for myndighedssamarbejder i bl.a. Kina, Ghana, Indien, Indonesien og Kenya.

Du vil skulle indgå i kontorets generelle arbejde med internationale relationer, ministerbetjening, politikudvikling mm.

Som et led i jobbet skal du samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af faglige områder og myndigheder og ikke mindst med samarbejdspartnere fra såvel EU-lande som tredje lande.

Dine arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne vil være alsidige og kan variere. Dine primære opgaver vil være:

  • at koordinere afdelingens internationale arbejde og fungere som sparringspartner for dine kollegaer
  • at fungere som koordinator for CSG (Consulting Shipping Group), hvor styrelsens direktør er formand
  • at fungere som landeansvarlig for flere bilaterale samarbejder - herunder ikke mindst USA, hvor du skal koordinere arbejdet med den maritime attaché på ambassaden i Washington.
  • at koordinere afdelingens sektorsamarbejder og være projektleder for overgangen til en ny ramme for Søfartsstyrelsens og Erhvervsministeriets bilaterale sektorsamarbejder
  • at arbejde med økonomisk diplomati, handelspolitik og grønt iværksætteri
  • at foretage generel direktions- og ministerbetjening.
Om dig

Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand. scient. pol. cand. soc. eller lign. Vi forventer, at du er fagligt velfunderet og har erfaring med international politik. Vi lægger derudover vægt på, at du ​

  • Har erfaring med og interesse for internationalt arbejde og politik
  • har gode analytiske evner
  • interesserer dig for arbejdet i en politisk styret organisation
  • er struktureret og god til at finde løsninger på komplicerede problemstillinger
  • kan arbejde selvstændigt med stramme deadlines og tidspres
  • har gode samarbejdsevner og godt humør
  • behersker engelsk på forhandlingsniveau
Om os

Søfartsstyrelsen arbejder for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, da søfarten er et internationalt erhverv.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver.

Om ansættelsen

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. august 2023, og du ansættes efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.

​Arbejdspladsen er placeret i Korsør, men vi arbejder uafhængigt af tid og sted.

Har du lyst til at søge?

Søg via knappen ”søg stillingen”. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest 12. juni 2023 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde første samtalerunde i torsdag den 15. juni og anden samtalerunde i fredag den 23. juni. Der kan forventes anvendt tests i rekrutteringsprocessen.

Vil du vide mere?

Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte kontorchef Henrik Skovmark på telefon 23 20 99 55.

For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61. Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Søfartsstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169453&DepartmentId=6212&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842208

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet